Den Store Børnebogsanbefalings-tour

Hvis du kun må vælge én bog, hvilken vil du så anbefale børn at læse her i sommerferien? 

Dét spørgsmål satte jeg mig for at finde ud af. 

Udstyret med en god gammeldags pen og papir startede jeg jagten på kolleger, som jeg vidste ville kunne give mig svaret i løbet af nul komma fem. Jeg har nemlig nogle kolleger, som holder sig yderst up to date hvad angår børnelitteratur. Kort sagt: De ved, hvad der rykker.  

Manga og neurodivergens

Fro begav jeg mig derfor ud på bibliotekets gange. Det varede ikke længe, før jeg stødte på den første børneformidler: Kristian Jessen. 

Adspurgt om hvilken bog han så som den ultimative sommerferielæsning i år og med en dirrende kuglepen pegende imod sig, svarede han prompte One Piece.

"Det er en manga-serie om en flok pirater, der leder efter en skat. Manga er jo tegneserie, og det er super god læsning for børn, fordi billederne passer til teksten. One Piece er både den klassiske heltefortælling og handler samtidig om venskab. Noget, som alle kan spejle sig i uanset køn. 

Det gode ved One Piece er, at man ikke behøver læse bøgerne i nogen særlig rækkefølge. Okay, måske det kunne være en god idé at starte med etteren for lige at komme ind i universet – men man kan også bare google den overordnede historie og så springe direkte til f.eks. bind nummer fem derfra," sagde Kristian, mens jeg griflede løs. 

"Må jeg forresten komme med en bonusanbefaling?" tilføjede han.

Jeg indrømmer gerne, at det nok var lidt hurtigt at bryde med sit eget koncept sådan i løbet af den allerførste boganbefaling, jeg indsamlede, men hvem kan sige nej til en bonus? 

”Så skal den saftsuseme være god,” svarede jeg. 

”Det lover jeg,” nikkede Kristian, ”for jeg vil nemlig gerne anbefale Herman, som er en billedbog om at vokse op som neurodivergent dreng. Den har nogle helt fantastiske eksempler på ting, som godt kan være uforståelige for neurotypikere, men som giver indsigt og forståelse at læse.”

Historisk god spænding

Ikke langt fra Kristian sad Anne Grønhøj og arbejdede ved sin computer. Hun tænkte sig om et kort øjeblik, da jeg spurgte hende, hvilken bog hun ville anbefale børn at bruge sin sommerferie på at læse sig igennem.

”Det må være Jagten på nazisternes guld," sagde Anne. Fortællingen om Anton, der ved et og andet om en skjult guldskat, men som pludselig befinder sig i kløerne på en nazirelateret familie.

"Det er en megagod, spændende og historisk bog," fortsatte hun, "det er skønlitteratur, men bag i bogen finder man en liste med historiske fakta, så man kan se, hvad for nogle dele i fortællingen der faktisk er sande. Det er ret fedt, synes jeg."

Her er det bestemt værd at nævne, at i samme nu som Anne sagde, at det var Jagten på nazisternes guld, hun ville anbefale, lød der ivrige, samstemmende tilråb på storrumskontoret. Så Anne var altså mildest talt ikke ene om at mene, at denne bog er en anbefaling værdig. 

Den med dyr

”Hej Dorthe,” jeg vendte mig mod Dorthe Svendsen, der sad tæt ved. 

"Skulle det være en boganbefaling?" spurgte Dorthe og hev med det samme Den sidste bjørn frem fra reolen bag sig. Historien om pigen April, som bliver venner med en isbjørn. 

”Det er en bog om venskab, natur og klima. Der er især mange piger, som er vilde med bogen. Jeg vil gerne anbefale den på grund af historien om venskabet mellem mennesker og dyr og budskabet om at passe på naturen. Den er rigtig godt skrevet. Det er måske umiddelbart en lidt tyk bog, men hvis man åbner den, ser man, at der faktisk ikke står så meget på siderne, så den er bestemt overskuelig. Fortællingen spejler nutiden uden at være en løftet pegefinger – det med at man skal passe på vores jord er en naturlig del af historien," fortalte hun, mens jeg noterede som en gal. 

”Hvis jeg skal anbefale en bog mere…” fortsatte Dorthe hurtigt. 

"Jamen, jeg skal egentlig bare bruge én børnebogsanbefaling," begyndte jeg.

”… så skal det være Møgmis. Den er crazy sjov! Den er politisk ukorrekt og vildt populær for tiden. Den er god at læse sammen med sit barn, og der er mange voksne som også synes, den er sjov,”

Noget med opdagelsesrejsende og noget med numser

Skråt overfor Dorthe stod Stine Mejlvang Christensen og spekulerede over, hvad hun skulle anbefale børn at læse i løbet af sommermånederne. 

”Det skal være På sporet af – opdagelsesrejsende," sagde Stine. En bog om, ja, opdagelsesrejsende.  

"Der er noget for alle i den bog. Den er fuld af korte og ægte historier – og så må du for resten gerne citere mig for, at den er pissespændende. Jeg hørte den som lydbog sammen med min familie på vej på sommerferie. Meget interessant bog," fortalte hun, og jeg citerede hende på stedet.

”Må jeg foreslå flere bøger?” Stine kiggede spørgende på mig.

"Ja, okay, mit koncept med den ene anbefaling er vist alligevel skredet. Men det skal være kort!" svarede jeg.

”Fint, så vil jeg gerne anbefale Bare numser på grund af numserne.”

Go' go'natlæsning

Hvis du tror, jeg skulle lede længe efter flere forslag til gode sommerbøger, tager du fejl. Jeg fandt nemlig Lea Korshøj Christensen ved sit skrivebord. Hun er altid god for en boganbefaling, og jeg gik ikke forgæves: 

”Jeg synes, man skal læse Lulu Lukøje. Det er en bog, der er oplagt som godnatlæsning,” sagde Lea og fandt Lulu Lukøje - rejsen fra Drømmeløse frem fra gemmerne. Eventyret om Lulu, der bor i Drømmeløse, hvor ingen drømmer. 

”Men,” advarede hun, ”den sender altså også forældre på overarbejde! Jeg læste den for mit 6-årige barn derhjemme. Og det endte ud i så stor fascination, at vi måtte sætte os ned og lave drømmebilletter inden sengetid. Jeg har været inde og liste billetten ud under hovedpuden for at klippe et hul i den – beviset for, at man har været med drømmebussen i nattens løb – gennem ni aftener nu.”

Guldfisk og fantasy

Ann Gritt Bang Elmeskov (også kendt som Gritt blandt venner) har man sikkert hørt om, hvis man har et barn, der er med i en af bibliotekets bogklubber for børn og unge. Hun er nemlig tovholder for klubberne og læser ivrigt med i de bøger, som børnene vælger. Hvis man vil vide, hvad børn gerne vil læse lige for tiden, skal man altså selvsagt gå til hende. Så det gjorde jeg. 

"Gritt! Har du en bog, du vil anbefale børn at læse til sommer?"

"Ja, jeg vil gerne anbefale Skyggehøj-serien," svarede Gritt uden tøven, "det er en spritny serie, og den er super fed. De er faktisk ved at læse den i en af mine bogklubber lige nu. Hvis jeg skal give et bud på en genre, vil jeg kalde det kostskole-fantasy. Alle fans af Harry Potter og Amari bør læse den!" jublede hun. 

"Der er også super flotte illustrationer i bogen, og så er det den fineste historie om to piger, der bliver optaget på en speciel kostskole. Alle kan læse med," fortalte Gritt og viste bøgerne frem. Efter at have bladret lidt måtte jeg give Gritt ret i, at det virkelig var nogle rigtig fine billeder, der er i bøgerne. 

"Jeg har en anbefaling mere," smilede hun. 

"Du kører bare," jeg var klar med kuglepennen. 

"Guldfisken Glimmer er et godt bud på en moderne klassiker. Det er en genial bog. Hvem kan ikke elske en guldfisk, som vender tilbage for at få hævn? Det er jo det sjoveste plot! Jeg tør godt love, at man aldrig vil turde at rulle sin guldfisk ud i toilettet igen efter at have læst den her bog," afsluttede Gritt sin sommeranbefaling. 

For små og store

Jeg lyver ikke, når jeg siger, jeg tror, at Line Dalbro Schaumann nok er den af mine kolleger, som læser allermest. Lad os nu bare tage april måned i år, ik'? 45 læste bøger, mine damer og herrer. Og 67 i marts. Så man kan vel snildt forestille sig min begejstring, da jeg mødte Line midt i min jagt på boganbefalinger. 

"Jeg vælger Den store miniordbog," sagde Line og forklarede: "Jeg elsker illustrationerne! De er søde og meget virkelighedstro. Især er ordbogen med natur og dyr rigtig fed. Der er dyr deri, men det er ikke dyr, som man normalt ville finde i en pegebog. F.eks. er det ikke bare en fugl, men en kakadue, der bliver vist. På den måde er det meget specifikt og detaljeret i dyrearter, så børn lærer virkelig nogle nye ord."

Her må det indskydes, at det ikke er første gang, jeg har hørt Line snakke begejstret om miniordbogen, så den kan altså noget særligt. 

"Jeg har også noget til de lidt ældre børn?" fortsatte hun. 

"Impossible creatures er nemlig rigtig god! Den handler om en ung dreng, der skal tage en stor byrde på sine skuldre. Og forfatteren skriver bare magisk. Hun formår at skrive ekstremt stemningsfuldt og livligt. Bogen handler om magiske væsner, og de første ti sider fungerer som et slags opslagsværk om de væsner, der optræder deri. Som en lille ekstra lækker ting, så har den painted edges, som mange bogelskere nok vil kunne lide. Painted edges er når der er printet billeder på kanten af bogens sider," forklarede Line og viste mig bogens kant, som forestillede - ja, rigtigt gættet - magiske væsner. Når du har læst næste og sidste boganbefaling færdig, kan du jo scrolle op og nærstudere billedet til artiklen her, hvor du kan se den flotte kant. 

En krea-anbefaling på falderebet

”Jeg hører, du leder efter gode boganbefalinger til børn?” spurgte Rebecca, bibliotekets kreative grafiker, og stak hovedet frem fra computeren. Jeg var egentlig på vej tilbage til mit eget skrivebord for at renskrive mine kragetæer.

”Jeg har en,” sagde hun. 

"Uuh, en krea-anbefaling måske?" jeg hev pen og papir frem igen. 

”Ja, jeg vil nemlig gerne anbefale På eventyr i fantasien. Det er en digt selv-historie, hvor man skaber sit helt eget fantasieventyr. Det er en anderledes måde at læse højt for sit barn på. Barnet bliver nemlig aktiv i stedet for at være passivt lyttende. Bogen inviterer til kreativ tænkning. Den er sjov og spændende illustreret. Og så spænder den bredt i alderen, så der er noget for de fleste,” sluttede Rebecca af.

So there you have it, folks: Den Store Børnebogsanbefaling for i år. Så er det sådan set bare at komme i gang med reserveringerne, så der altid er læsestof nok sommeren igennem. God fornøjelse.