voksne

Sommeranbefalinger fra læseklubberne

For rigtig mange er sommerferie lig med læsetid. Derfor har vi spurgt nogle af vores læseklubber om deres bedste anbefalinger til sommerlæsning.

Af Mie Møller Nielsen

Tags

Voksne Inspiration

Du er naturligvis også altid velkommen til at komme ind på biblioteket, og hvor også står klar til at hjælpe med at finde den perfekte bog til campingstolen, solsengen eller noget helt tredje.

God fornøjelse!

Bogen handler om pigen Mona, der bor i boligområdet ”Nøjsomheden”, hvis beboere er mennesker der har forskellige udfordringer socialt. Mona har haft en svær start på livet og har klaret sig ved hjælp af støtte fra moster Tut og læsning af alle de bøger, hun har kunnet komme i nærheden af. 

Mona er stærk og observerende og kan samle en stor roman i få linjers rammende anmeldelse. På samme måde ser hun gennem de relationer og klassemønstre, hun bevæger sig i. Da hun forelsker sig i overklassedrengen Nikolaj, konfronteres hun med sin egen historie. På samme tid må hun forholde sig til, at moster Tut er kommet på hospice, og den betydning det har for de øvrige relationer, hun har.

Det er en hel fantastiks fortælling, som er skrevet på en virkelig glimrende måde. En af bogklubbens medlemmer udtaler: ”Jeg har både grinet og grædt”.

Selvom emnet virker tungt, er bogen skrevet i et letlæseligt sprog. Den omhandler vigtige emner og giver anledning til gode refleksion og snakke om livet og døden.

Bogen handler om den praktiserende læge Elin, der er ramt af midtlivskrise, hvilket gør, at hun forholder sig kritisk til sine egne valg og fremtiden. 

Elins perspektiv beskrives gennem hendes indre samtaler med modelskelettet Tore, som står i hjørnet af lægekonsultationsrummet. Og bag den pæne facade kommer der mange sandheder på bordet. Hendes tanker og meninger er på samme tid morsomme, sørgelige og pinlige. 

Udover at være underholdende, giver bogen anledning til at se på sig selv. Der er flere steder, hvor man kan genkende sig selv, hvis man tør. Måske mest hvis man er en kvinde midt i livet. 

Bogen er godt skrevet og nem at læse. Dens bid og humor får en til at tænke over egne valg og grine samtidig.

Bogen er inspireret af nordisk mytologi og foregår i jernalderen. Den handler om Snehild, som bliver født i en forrygende snestorm midt i en blodig krig. Snehild vokser op sammen med moderen i byen Himlinge, men Snehilds milde væsen og specielle evner, er ikke værdsat af byens ypperstepræstinde, som føler hun må træde i karakter, og forbander således Snehild og dennes mor. Snehild må flygte fra byen for at bevare sit liv, og dette bliver starten på en ny og helt anderledes skæbne for Snehild, der møder de mest fantastiske skabninger fra mytologiens verden og udvikler så småt sine evner som vølv, og disse evner bliver kun stærkere, jo ældre hun bliver.

Det er en bog, der er fyldt med stærke kvinder, og ikke at heltene er stærke mænd, som vi er vant til. Der er kærlighed, der er ondskab, der er intriger - kort sagt alt det der gør en bog spændende.

Det er mange sider i bogen, hvilket gør den "sommerferie egnet".

Der er mange navne, men giv den en chance, de kommer til at sidde fast. Er man til Fantasy, kan den varmt anbefales, og de to næste i serien holder kadencen.

En meget smuk og rørende bog, skrevet i 1915 men stadig aktuel, for den handler om de store ting i livet, kærlighed, glæde, sorg, barmhjertighed, griskhed, tilgivelse. Bogen er på 223 sider og egner sig således godt til mange timers sommerlæsning.

Bogen handler om et fattigt folk af finner, der bor på grænsen mellem Sverige og Norge i midten af 1800-tallet. Bogen er på 173 sider og handler om det hårde liv, der leves i skovene og som ugleset befolkningsgruppe.

Det er den første af syv bind i samme serie.

Bogen handler om forfatterens egen historie, som jøder fra Odessa, der slår sig ned i henholdsvis Paris og Wien, og hvordan de under 2. verdenskrig mister deres formue og mange livet.

Det er lidt sværere læsning, men hvis man interesserer sig for kunst og kultur, giver den blandt andet inspiration til japanske kunstgenstande.