Planlæg dit besøg på Vejgaard Bibliotek
Vi glæder os til at få besøg af dig. Her har vi samlet en række praktiske informationer, som kan være relevante for dig før og under dit besøg på Vejgaard Bibliotek.
Ankomst
- Adressen er: Hadsundvej 35, 9000 Aalborg.
- Ankommer du med offentlig transport, anbefaler vi dig at benytte rejseplanen.dk. Der er busstoppested bagved biblioteket på Nørre Tranders Vej og i Odinsgade tæt på biblioteket.
- Parkering:
Der er flere parkeringspladser ved Vejgaard Bibliotek. Foran biblioteket er de tidsbegrænset til 30 minutter, mens parkeringspladserne bagved kan benyttes i tre timer. Der er tre pladser med handicapskilte, to foran og en bagved biblioteket. Disse pladser har ca. 30 meter til elevatoren på bagsiden af huset.
Adgang og elevatorer
- Ved hovedindgangen er der en trappe med gelænder.
- På bagsiden af huset ved den nordlige gavl, er der en sliske ned til indgangen til vores elevator. I selvbetjent tid skal du bruge dit sundhedskort for at få adgang. Kortlæseren sidder i 85 cm. højde.
- Hovedindgangen fungerer som indgang til både biblioteket og De Frivilliges Hus. I selvbetjent tid, skal du anvende dit sundhedskort til at åbne døren ind til biblioteket. Kortlæseren til sundhedskortet sidder til venstre for indgangen til biblioteket i ca. 85 cm højde.
Hovedveje i biblioteket er min. 130 cm, og mellemrummet mellem vores reoler er minimum 100 cm.
Toiletter
Biblioteket har et kønsneutralt gæstetoilet. På 1. sal er der et handicapvenligt gæstetoilet, og du kan komme op med elevatoren.
Biblioteksrummet
- Udlåns-, og afleveringsautomat har hævesænkefunktion
- Vi har pc-er i almindelig siddehøjde og en stå-pc
- Vi har en pusleplads på gæstetoilettet på bibliotekets etage, men ikke et ammerum. Du må gerne amme din baby inde på biblioteket.
Vi har et legeområde til vores mindste gæster. Vi har også to højstole.
Arrangementer og møder
- Vi holder arrangementer i biblioteksrummet eller i mødelokalerne på 1. sal, hvor der er nem adgang for fx kørestole. Har du brug for at have en ledsager med, gør vi naturligvis plads til det.
- Vi har adgang til mobile teleslynger i forbindelse med arrangementer. Kontakt personalet senest 2 dage før.
- Hvis du er til et arrangement, og du har brug for at trække dig, er du altid velkommen til det.
Der er adgang til mødelokalerne på 1. sal med elevator eller trappe. Lokalerne bookes via De Frivilliges Hus. Læs mere om, hvordan du booker et mødelokale her.
Hjælpemidler
- Ikke alle handicaps kan ses. Solsikkesnore udleveres gratis og uden spørgsmål i betjent tid. Læs mere om Solsikke programmet her.
- Vi tilbyder længere lånetid til dig, der har svært ved at læse. Vi skal ikke se dokumentation for dine udfordringer, og vi skal bare registrere det én gang, så er du sikret den ekstra lånetid. Læs mere og find inspiration til læsning her.
- Førerhunde og servicehunde, der ledsages af deres ejer, er velkomne på Aalborg Bibliotekerne. Derudover er det normalt ikke tilladt at medbringe dyr på biblioteket.