Tag med til samtalesalon om ansvar

Forsider på fire "Tænkepause-bøger". Ansvar, Lykke, Håb og Vrede.
Brænder du for gode meningsfulde samtaler og interesserer du dig for lives små og store spørgsmål? Så har du mulighed for at komme til samtalesalon på Vejgaard Bibliotek.
Date
Tid
17:00 - 18:30
Pris
Standard: Gratis
Bibliotek
Vejgaard Bibliotek
Adresse

Hadsundvej 35
9000 Aalborg
Danmark

Over fire gange skal I tale om ansvar, lykke, håb og vrede med udgangspunkt i deltagernes egne perspektiver. Undervejs vil der være en række samtaleøvelser, som skal facilitere en god samtalekultur og du vil møde nye mennesker.

Moderator for alle fire saloner er lærer Martin Mikkelsen.

Som en del af samtalesalonen kan du låne og lade dig inspirere af bøgerne ’Ansvar’, ’Lykke’, ’Håb’ og ’Vrede’ i serien Tænkepauser fra Aarhus Universitetsforlag. Det er korte og letlæste bøger, som er skrevet af forskere. Bøgerne kan lånes på Vejgaard Bibliotek.

Samtalesalonerne holdes på onsdage kl. 17-18.30 I mødelokaler på 1. sal over Vejgaard Bibliotek.

Du behøver ikke deltage alle fire gange, men tilmeld dig fra gang til gang på vores hjemmeside.

Der er fire saloner 

Du vælger selv, om du tilmelder dig en eller flere:

  • 12. marts: Ansvar
  • 9. april: Lykke
  • 14. maj: Håb
  • 11. juni: Vrede 

Tilgængelighed

Mulighed for at trække sig: Ja  

Niveaufri adgang: Ja, via elevator

Handicapvenligt toilet: Ja, på 1.sal via elevator

Teleslynge:  Nej  

Læs mere om tilgængelighed og planlæg dit besøg på Vejgaard Bibliotek via dette link.

Vi arbejder hele tiden på at forbedre tilgængeligheden på vores biblioteker, så har du andre særlige behov eller spørgsmål til arrangementet, kan du skrive til os på bibliotek@aalborg.dk eller ringe på tlf. 9931 4300.