Book bogbilen

Book vores bogbil fyldt med bøger, der passer til dit arrangement.

I baggrunden holder bogbilen, i forgrunden står der et publikum, mens en person underholder.

Er du formand for byfestudvalget? Står du for at arrangere det næste ”by night”? Eller er du ildsjælen, der skal arrangere foråret fodboldturnering for børn og unge? Så skal du overveje at booke Aalborg Bibliotekernes bogbil til dit event.

Bogbilen kan bookes torsdag, fredag og lørdag og kommer ud til jer, hvor I afholder jeres event. For eksempel kan vi tage grillopskrifter og billedbøger med til din byfest. Har I fodboldstævne, finder vi ”Læs med landsholdet” og ”Jeg er Zlatan” frem, eller holder du foreningsjubilæum med superheltetema, kommer vi med tonsvis af tegneserier.

Bogbilen skal senest bookes 3 hverdage inden eventen og kan udelukkende bookes til events torsdag, fredag eller lørdag. 

Sådan bestiller du

Send en mail til bibliotek@aalborg.dk og oplys følgende: 

  • Navn, telefonnummer og e-mailadresse
  • Hvilken dato afholdes dit arrangement
  • Adresse for arrangementet
  • Beskrivelse af arrangementet

Bemærk!: Send aldrig CPR-nummer eller følsomme oplysninger til os. Læs mere om behandlingen af persondata i vores privatlivspolitik.