
- Date
- Tid
- 10:00 - 14:50
- Bibliotek
- Hovedbiblioteket
- Adresse
-
Rendsburggade 2
9000 Aalborg
Danmark
Vi får besøg af Aalborgkoret, Fjordens Frøkener, Livsværk, Vesterkær Gospelkor, Vadum Gospelkor og Vokalkvartet Madam Blå, som hver især synger sange om kvindeliv rundt omkring på biblioteket. Derudover kommer repræsentanter fra Center for Voldsforebyggelse og Exitcirklen og biblioteksfolk og læser op fra vidnesbyrd, tekster og statistikker om kvindekraft og vold mod kvinder.
Kampdagens kulmination bliver kraftfuldt leveret i Hovedbibliotekets Glashjørne, hvor de 120 sangere fra de seks kor smelter sammen og danner Nordjyllands største kvindekor.
Det er en unik og oplevelse, du ikke vil gå glip af, og du får kun to chancer: Én gang om formiddagen (kl. 10.00) og én gang om eftermiddagen (kl. 12.30).
Tag din søster, nabo, kollega, søn, tinder-date, studiekammerat, ærkenemesis, penneven og alle mulig andre med til kampdag på biblioteket og lad musikken fylde dit hjerte med gejst.
I behøver ikke melde jer til, I dukker bare op til dele eller hele arrangementet.
Program for dagen
Kl. 10: Velkomst i Arkaden ved mindepladerne for 26 dræbte nordjyske kvinder. Tale af rådmand for Sundhed og Kultur, Jes Lunde.
Kl. 10.20 og igen kl. 12.30: Madam Blå synger et nummer og leder os ind i biblioteket til første koroplevelse. De fem kor synger forskellige steder i biblioteket og vi læser højt fra digte, romaner og fagbøger. Alt sammen om kvindeliv. Vi slutter i Glashjørnet hvor 120 sangere fra de seks kor synger sammen, så hele huset vibrerer.
14.00: Aalborgkoret leder os, der har mod på mere musik, mod Folkekirkens Hus, hvor Zonta afholder Luxus Lopper i anledning af Kvindernes Kampdag. Zonta samler midler ind til Krisecenter for kvinder i Aalborg.
14.30 – 14.50: Koret synger om kvindeliv i Folkekirkens Hus.
I samarbejde med...
Samarbejdspartnere: Zonta, Center for Voldsforebyggelse, Exitcirklen, Liv Lund Poulsen og hendes kor samt Aalborg Bibliotekerne.
Arrangementet er økonomisk støttet at Aalborg Kommunes Kulturpulje, Østifterne og Aalborg Bibliotekerne.
Tilgængelighed
Mulighed for at trække sig: Ja
Niveaufri adgang: Ja
Handicapvenligt toilet: Ja
Fast teleslyngeanlæg: Nej
Læs mere om tilgængelighed og planlæg dit besøg på Hovedbiblioteket via dette link.
Vi arbejder hele tiden på at forbedre tilgængeligheden på vores biblioteker, så har du andre særlige behov eller spørgsmål til arrangementet, må du endelig skrive til os på bibliotek@aalborg.dk eller ringe på tlf. 99314300.