Hold børnefødselsdag på biblioteket

Hold fødselsdag på biblioteket

Hold din fødselsdag omgivet af lækre bøger og masser af mulighed for leg og hygge.

To børn sidder ved et bord og smiler. På bordet står der fødselsdagsflag og en kage.

På Hovedbiblioteket kan I selv sammensætte fødselsdagen, som I ønsker, og bruge vores rammer som I har lyst til.

Vi tilbyder

  • Brug af børnebibliotekets faciliteter på lige vilkår med bibliotekets andre gæster, herunder spilkonsoller og bøger
  • Masser af plads til selskabslege, som I selv står for. I kan lave jeres egen skattejagt, hygge med højtlæsning eller lege blandt bøgerne på børnebiblioteket
  • Siddepladser, så I kan nyde jeres medbragte fødselsdagsmenu (der er 25 siddepladser i fødselsdagsområdet)

Tidspunkt

Børnefødselsdage kan afholdes i vores betjente åbningstid*:

  • mandag-fredag kl. 10.00-18.00 
  • lørdag kl. 10.00-15.00
  • søndage kl. 11.00-14.30
  • *dette gælder ikke skolernes ferier og på helligdage

Sådan bestiller du

Send en mail til bibliotek@aalborg.dk med følgende oplysninger

  • Navn / Name
  • Telefon / Phone
  • E-mail
  • Barnets navn og alder / The child's name and age
  • Afholdelsesdato / The date of the party
  • Tidspunkt fra-til / Time of arrival and departure
  • Antal deltagere / Number of participants (children and adults)
  • Eventuelle bemærkninger / Notes 

Bemærk!: Send aldrig CPR-nummer eller følsomme oplysninger til os. Læs mere om behandlingen af persondata i vores privatlivspolitik. 

 

Fødselsdagsinvitation

Vi har lavet en fødselsdagsinvitation, som I er velkomne til at printe ud og sende til jeres fødselsdagsgæster. Find den nedenfor.