Folkestuens dogmer

Inden du booker Folkestuen, er det en god idé at læse vores dogmer. Der er seks af dem, så det tager ikke alt for lang tid.

Af Allan Johansen

Tags

Folkestuen
Drømmeteltet i Folkestuen

Folkestuens dogmer 

For at guide aktivitet og ophold i folkestuen har vi opstillet følgende dogmer:

  1. Ingen faste aktiviteter: Folkestuen arbejder ikke med faste aktiviteter, men fokuserer primært på enkeltstående, borgerinddragende aktiviteter. Det er derfor kun muligt at have en aktivitet der kører i tre måneder. 
     
  2. Inklusion og aktiv deltagelse for alle: Alle skal have mulighed for at deltage i aktiviteterne i Folkestuen. Vi skaber rum for deltagelse uanset forudsætninger og understøtter en inkluderende kultur, hvor alle kan bidrage, deltage på lige fod og få deres stemme(r) hørt.
  3. Trygge og inkluderende rammer: Folkestuen er et sted, hvor alle skal kunne føle sig hjemme, og hvor vi sammen skaber et trygt og åbent miljø. Vi understøtter demokratiske og inkluderende processer – og vi insisterer på det mulige i at skabe rum, hvor alle kan deltage på lige fod og få deres stemme hørt.
  4. Neutralitet i politiske og religiøse spørgsmål: Vi arbejder uden at fremme politiske, religiøse eller ideologiske dagsordener. Folkestuen kan benyttes til kulturelle aktiviteter af ikke-kommerciel karakter (men se 6.), herunder også arrangementer og undervisning, der er godkendt af Folkeoplysningsudvalget i Aalborg Kommune. Folkestuen er et neutralt rum, hvor alle kan mødes uden at skulle føle at de bliver påvirket i en bestemt retning. 
  5. Dit sted – men også andres: Efterlad stedet som det var da du kom. Andre skal bruge det efter dig, så gør dem den venlighed, at efterlade Folkestuen i samme stand, som du fandt den. Brug støvsuger, klud og kost for at sikre, at stedet forbliver rent og indbydende for alle.
  6. Der må godt tages entré, så længe der i øvrigt er tale om et offentligt arrangement: Folkestuen må gerne benyttes til arrangementer hvor der tages entré. Alle skal herudover være velkomne, og Folkestuen skal kunne reklamere for arrangementet på bibliotekets hjemmeside.