Store maskiner
Maskiner, der bevæger sig på jorden, på vandet, i luften og helt ude i rummet, har altid fascineret både store og små børn - og deres voksne. Der udkommer mange flotte og spændende bøger om alt fra traktorer, lastbiler til rumraketter, skibe og flyvemaskiner. Her finder du inspiration til de 2-6 årige.
Af Dorthe Svendsen, BibMedia

Se kortfilm med mægtige maskiner på Børnebiffen
På Børnebiffen kan I sammen se små kortfilm om maskiner i alle afskygninger. Her er tårnkran, borerig, asfaltmaskiner, stribemalermaskiner, betonkanon og mange flere. De små film varer ca. 6 minutter og I har adgang til Børnebiffen med bibliotekslogin.