Forskning viser at vacciner giver autisme!
Når kilder bliver løgnere og sandheden bliver skør. Det handler om kildekritik!
Af Annelise Rønnow
Vi lever i en verden, hvor information flyder hurtigere end en café latte gennem en barista-maskine. Men hvordan ved vi, om vores kilder er troværdige? Måske er det på tide at se kildekritik som en slags Tinder for information – swipe til højre for troværdige kilder og til venstre for de tvivlsomme. Lad os dykke ned i denne kildekritiske verden og finde ud af, hvordan vi kan spotte de falske nyheder og de skøre sandheder!
5 hurtige tip til at være kritisk
1. Kildetype: Er det en Tinder-date eller en blind date?
Lad os starte med at afgøre, hvilken type kilde vi har med at gøre. Er det et brev fra din bedstemor, der altid deler kattevideoer på Facebook? Eller er det en artikel fra en anonym internetbruger, der påstår, at jorden er flad eller at der er skjulte chips i vaccinen, så Big Brother overvåger os selv når vi går på toilettet?
Vi skal være lige så kritiske som på en første date – tjek profilerne, se efter røde flag og undgå de kilder, der kun vil have dig til at købe deres “magiske” slankepiller.
2. Afsenderen: Hvem sidder bag skærmen?
Lad os grave dybere. Hvem er afsenderen? Er det en seriøs journalist eller en konspirationsteoretiker, der bor i sin mors kælder?
Vi skal være lige så nysgerrige som en privatdetektiv, så tjek LinkedIn-profiler, søg på navnet på nettet og se, om de har flere ansigter end på en Rubiks terning.
3. Tidspunktet: Er det en tidsrejsende kilde?
Hvornår blev kilden nedskrevet? Hvis det er en kilde fra 1800-tallet, der påstår, at Elvis er i live, så er der nok noget galt.
Vi skal være lige så mistroiske som Marty McFly i “Tilbage til Fremtiden” – tjek datoen for udgivelse og se, om kilden passer ind i tidslinjen.
4. Synsvinkel og tendens: Er kilden en drama queen?
Læs kilden nøje. Er der en skjult agenda? Måske er det en kilde, der elsker drama mere end en reality-stjerne.
Vi skal være lige så skeptiske som en Oscar-vinder, der takker hele sin familie i takketalen. Er der mon noget, de ikke fortæller os?
5. Modtageren: Hvem er målgruppen?
Hvem henvender kilden sig til? Er det en hemmelig besked til James Bond eller en reklame for kattelegetøj?
Vi skal være lige så nysgerrige som en journalist, der graver efter skandaler – hvem vil have gavn af denne information?
Brug biblioteket
Lær mere på nettet
eKurser.nu
Bibliotekernes online IT-kurser giver dig små videoer indenfor mange digitale emner.
Til dig der skal være kildekritisk på nettet kan du tjekke følgende:
Trin for trin vejledning "Spil guldkorn fra nonsens på internettet"
Her kan du se tjeklisten fra e-kurser.dk til kildekritik - det er en meget brugbar liste. Du kan bruge den til når du finder bøger, artikler, internetsider som du vil benytte til din opgave. Tjeklisten sikre at du får stillet alle de rigtige spørgsmål inden du vælger at benytte kilden til en større skriftlig opgave.
(Fra: Skil guldkorn fra nonsens på internettet. Hentet fra E-kurser.dk: https://www.ekurser.nu/kursus/502?s=nav#)
TjekDet
TjekDet er stedet hvis man vil tjekke om en historie er sand. Den hjælper dig med at holde styr på hvad der er sandt eller falsk i den offentlige debat. De har skrevet en rigtig god artikel med masser af eksempler omkring falske nyheder. Læs f.eks. artiklerne "6 gode råd: Sådan spotter du falske nyheder på nettet" og " gode råd: Lad dig ikke narre af "en ny undersøgelse viser"
TjekDet og deres virke er at faktatjekke den offentlige debat på især sociale medier m.m. TjekDet er medlem af det internationale faktatjek-netværk "The International Factcheking Network" og er desuden udpeget af Facebook i Danmark som tredjepartsfaktatjekker af artikler. Du kan læse mere om TjekDet ved at klikke her.
Tjekdet.dk har også lavet "Lad os aflive 'fake news' og gå til angreb på misinformation og desinformation". Gå til side to i artiklen som handler om misinformation, desinformation go malinformation. Der er fine eksempler at hente og træne sin kritiske sans.
