Sprogfitnessdagen - Sprog er noget, vi leger!

Foto af børn der leger Sprogfitness
Børn der leger Sprogfitness i Kildeparken

Sprogfitnessdagen - Sprog er noget, vi leger!

Hvert år i maj holder vi Sprogfitnessdagen. På denne dag afholdes der Sprogfitness på mange biblioteker, i skoler og daginstitutioner rundt omkring i landet. 

I Aalborg leger vi Sprogfitness med ca. 2000 børn i Kildeparken. 

Alle Aalborg Kommunes daginstitutioner med børn i alderen 5-7 år, samt skoler 1.-3. klasse er velkomne til at tilmelde sig. Der er begrænset antal pladser. 

Leg hele året

Mange leger på selve Sprogfitnessdagen, men Sprogfitness kan leges hele året - både på biblioteker, i hjemmet, på skoler og i daginstitutionerne.

Konceptet bygger på at det skal være nemt, hurtigt og billigt at lege Sprogfitness.

Sproglege

Sprogfitness er et samarbejde mellem Aalborg Bibliotekerne og UCN. Sprogfitness er afvikling af sproglege, hvor de studerende skal formidle, forklare og hjælpe børn fra Aalborg Kommunes daginstitutioner og skoler med at udføre dem. 

Det er de studerende fra UCN der udvikler sproglegene, så de understøtter arbejdet med kropslige læringsstile og stimulerer samarbejde og sociale kompetencer hos de deltagende børn. 
 

Historien bag Sprogfitness

Icon Description

Konceptet er udsprunget af projekt "Sprogfitness" støttet af Kulturstyrelsen. Det har været afholdt siden 2014 i samarbejde med pædagoguddannelsen ved UCN Aalborg, hvortil UCN læreruddannelsen er kommet til senere.  I projektet har pædagoger fra Børnehaven Fyrtårnet og Herningvej Skole samt bibliotekarer fra Aalborg Bibliotekerne samarbejdet om design og afvikling af en årlig Sprogfitnessdag i Aalborg Kommune.

Kontakt

Icon Description

Dorthe Svendsen
Mail: dorthe.svendsen@aalborg.dk
Tlf.: 9931 4325