Uge sex: Spot på krop, grænser, identitet og seksualitet
3. - 7. februar 2025 sætter vi spot på krop, grænser, identitet og seksualitet i forbindelse med uge sex. Seksualundervisning bliver man aldrig for gammel til, og det er et fælles ansvar, at vi alle er godt klædt på - eller af - til at tale sammen om sex, så vi får brug for din hjælp til at folde emnet ud.
Af Allan Johansen
![](/sites/default/files/styles/paragraph_wide/public/2025-01/uge%20sex%20web.jpg?h=d4970467&itok=gNpg_a2g)
![En person ligger i et telt, hvor en anden person er i gang med at lave psykomotorisk terapi](/sites/default/files/styles/paragraph_squared/public/2025-01/Fenja.jpg?h=ed23c13d&itok=E3SFBAHF)
Overskriften for Aalborg Bibliotekernes uge sex i 2025 er "Krop, grænser, identitet og seksualitet", og vi glæder os til at udforske og blive klogere på teamet gennem samtaler, foredrag og workshops.
Selvom vi ved meget, så ved vi ikke alt. Derfor har vi allieret os med forskellige eksperter og debattører, som vil hjælpe os til at blive klogere på emnet. Men vi vil også rigtig gerne have netop dig med!
Hop ind på vores sociale medier i løbet af ugen, hvor du har mulighed for at stille spørgsmål inden for temaet, og så forsøger vi at tage dem med ind som en del af ugen.
Vi forsøger at finde svar på svære spørgsmål
Nogle af de spørgsmål, der optager os er fx: Hvor går grænsen? Hvem eller hvad sætter den? Og hvordan er jeg mig, og du dig, når ingen hvem de egentlig selv er?
Vi har allerede allieret os med nogle eksperter, og du er hermed inviteret til at være med.
Hvad er uge sex?
Uge Sex er en sundheds og seksualundervisningskampagne, som arrangeres af Sex & Samfund.
Formålet er at øge børn og unges viden om seksuel sundhed, trivsel, rettigheder, køn, krop
og relationer samt øge trivsel og elevernes handle-kompetencer.