Mød forfatterne bag to nye bøger om Aalborg Universitet

Ældre sort-hvid foto af Aalborg Universitet.
Kom og vær med til en spændende forfattersamtale med forfatterne bag bøgerne ”At bygge et universitet” og ”Gåsen og Guldægget”, hvor vi taler om universitet og dets store betydning for Aalborg og omegn.
Date
06 marts 2025
Tid
17:30 - 19:00
Bibliotek
HistorieAalborg
Adresse

Arkivstræde 1
9000 Aalborg
Danmark

Aalborg Universitet havde 50-års jubilæum i 2024. I den anledning blev der udgivet to bøger: ”At bygge et universitet. Aalborg Universitet 1974-2024” og ”Gåsen og Guldægget”.  

Om bogen ”At bygge et universitet. Aalborg Universitet 1974-2024”:  
I to dage og to nætter festede nordjyderne, da Aalborg Universitetscenter åbnede dørene i august 1974. Efter mere end et årtis tovtrækkeri, lobbyarbejde og debatter for og imod fik nordjyske unge endelig mulighed for at tage en universitetsuddannelse lokalt. 

”At bygge et universitet” er historien om Aalborg Universitet fra de første debatter til i dag, hvor landets nordligste universitet nok er blevet et ’rigtigt’ universitet, men stadig ser det hele lidt fra oven. 

Det er et imponerende og glimrende arbejde Maria Simonsen og Mogens Rüdiger har præsteret med ”At bygge et universitet”. Forfatterne får både angivet det overordnede forløb i universitetets historie, og holder sig i den sammenhæng stadigt universitetets samspil med det omgivende samfund for øje. Set i det lys er der tale om mere end blot en universitetshistorie, men også en historie om universitetet i samtiden.  

Om bogen: ”Gåsen og Guldægget”: 
Denne bog markerer 50-årsjubilæet for Aalborg Universitetscenter (AUC), som åbnede i september 1974, og for tre unge, der begyndte deres studier på Strandvejen 19. Forordet er skrevet af Sven Caspersen, tidligere rektor, som spillede en central rolle i AUC’s formative år. Bogen er redigeret af Jan Holm Ingemann, Mogens Ove Madsen og Steen Ørndorf, som alle startede deres studier ved AUC i 1974. 

Strandvejen 19, tidligere CW Obel tobaksfabrik, blev omdannet til universitet i 1974, hvilket symboliserede et nybrud for Nordjylland. AUC introducerede en ny studieform – det problemorienterede og projektorganiserede studium – som blev en stor succes. Bogen følger denne udvikling gennem interviews med pionerer og bidrag fra over 20 personer, der har haft stor gavn af AUC’s unikke studieform som studerende og undervisere. 

Vi serverer kaffe og noget godt til ganen undervejs. 

Tilmeld dig senest 4. marts på 9931 4234 eller historieaalborg@aalborg.dk 

Tilgængelighed

Icon Description

Mulighed for at trække sig: Ja

Niveaufri adgang: Nej – kontakt personalet for niveaufri adgang

Handicapvenligt toilet: Ja

Fast teleslyngeanlæg: Nej – kontakt personalet for lån af mobil teleslynge

Læs mere om tilgængelighed og planlæg dit besøg på HistorieAalborg via dette link.

Vi arbejder hele tiden på at forbedre tilgængelighed på vores biblioteker, så har du andre særlige behov eller spørgsmål til arrangementet skriv til os på historieaalborg@aalborg.dk eller ring på tlf. 9931 4234.